Bestilling og køb af instrumenter
Jeg bygger ikke på bestilling mere, da jeg ikke kan nå det. Når jeg får tid, vil jeg bygge
nogle instrumenter til salg. Men pt er der rigtig stor efterspørgsel på reparationsarbejde.
Reparation og vedligehold
Ved reparation og lignende services er der to muligheder. Enten aftales en fast pris, det gælder typisk for
opgaver, der står i prislisten. Andre opgaver laves på timeløn. I disse tilfælde laver jeg et vejledende overslag,
men kan ikke garantere en fast pris. Hvis overslaget undervejs ser ud til at blive overskredet væsentligt
kontaktes kunden. Der er dog sjældent tale om store overskridelser. Sommetider ved man bare ikke,
hvad der venter én, før man er gået i gang.
Jeg tager tid, når jeg reparerer, så det er meget nemt at se, om en opgave skrider timemæssigt.
Ved aflevering aftales også tit et afhentningstidspunkt. Nogle opgaver er sværere at sætte tid på, det gælder
specielt lakeringsopgaver. Her må man væbne sig med tålmodighed, da lakken skal have lov at tørre ordentlig.
I perioder med meget arbejde er der selvfølgelig lidt længere levering, men almindelige ombåndinger f.eks.
laves normalt indenfor en uge. Som udgangspunkt må du ikke regne med at kunne få lavet ting mens du venter.
Det er mere undtagelsen end reglen og kræver en aftale god tid i forvejen.
Jeg bygger i de lige uger og reparerer i de ulige.
Værksted og showroom er alarmovervåget og tilkoblet alarmcentral. Det kræves af forsikringen for at de vil
dække kunders indleverede instrumenter.