- Afretning af bånd
- Runding af båndtoppe
- Afrensning og smøring af gribebræt
- Justering
Båndene på guitarer, basser, mandoliner og lignende slides lige så stille, når man spiller. Istedet for en rund top, opstår der flade fordybninger under strengene, især under de uomspundne, plain, strenge.
Instrumentet bliver hårdere at spille på, stemmer dårligere, får mindre sustain og en knap så klar og defineret tone.
Alt efter hvor høje båndene er og hvor dybt sliddet er, kan løsningen være at slibe båndene. Halsen rettes så lige som mulig, hvorefter båndene slibes til alle mærker er væk. De nu flade, slebne bånd rundes og poleres.
Herefter følger en justering.
I visse tilfælde kan en let skæv hals reddes med en båndslibning. Skævheden rettes ud i båndene, så båndtoppene danner en korrekt spilleflade. Halsen er stadig en smule skæv, men det betyder ikke noget for spilbarheden.
Hvis båndene er for lave, for slidte eller halsen for skæv er en ombånding påkrævet.
Priser inkl moms:
Akustisk guitar: 1650 kr
Elbas: 1650 kr
Elguitar: 1800 kr